Ordinær generalforsamling 2021
Der har torsdag den 14. oktober 2021 været afholdt ordinær generalforsamling på Klægager. Generalforsamlingen var udskudt fra foråret pga. Covid-19.
Der var fremmødt ca. 20 personer
Formand, Svend Erik Eichner bød velkommen.
Kjeld Oksen blev valgt til ordstyrer og der valgtes ligeledes to stemmetællere.
Formand, Svend Erik Eichner fremlagte bestyrelsens beretning for det forgange år.
Kasserer, Keen Simonsen fremlage regnskabet for det forgange år. Regnskabet bar præg af Covid-19 restriktioner ift. f.eks. indtjening fra klapjagter etc. Resultatet udviste et underskud på Kr. 14.838,61.
Beretning og regnskab blev godkendt.
Flugtskydningsafdelingen beretning blev ikke fremlagt, men nævnt i hovedtræk af Svend Erik Eichner.
Flugtskydningsafdelingen regnskab var ikke blevet revideret, men blev gennemgået i hovedtræk af Knud Kristensen. Resultatet blev et overskud på ca. Kr. 23.000.
Beretning og regnskab fra flugtskydningsafdelingen kunne ikke godkendes, og flyttes til næstkommende generalforsamling.
Bestyrelsen havde fem indkomne forslag, der blev gennemgået af Keen Simonsen.
- Forslag fra bestyrelsen om udsættelse af valg: Bestyrelsen stiller forslag til generalforsamling om udsættelse af dagsordenens punkt 10, 11 og 12 vedr. valg til næstkommende generalforsamling i foråret 2022.
- Forslag fra bestyrelsen om stigning af foreningskontingent: Bestyrelsen stiller forslag til generalforsamling om ændring af satsen for foreningskontingent fra 600 til 700 kr. Bestyrelsen stiller forslag til generalforsamling om ændring af satsen for andejagtsmedlemmer fra 1.500 til 1.600 kr.
- Forslag om ændring af §4: Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen, der afholdes hvert år i januar eller februar og indkaldes gennem opslag, pr. e-mail, og/eller på foreningens hjemmeside med mindst 8 dages varsel. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når 1/3 del af medlemmerne begærer dette, eller når bestyrelsen finder det påkrævet, og indvarsling sker som ovenfor med angivelse af dagsorden.Alle beslutninger afgøres ved simpelt stemmeflertal, uanset fremmødte deltagere.Formanden aflægger beretning om foreningens virke i det forgangne år, kassereren fremlægger det reviderede regnskab.Dagsorden for generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:
- Valg af ordstyrer og referent
- Valg af 2 stemmetællere
- Formandens beretning
- Fremlæggelse af revideret regnskab
- Godkendelse af punkt 3 og 4
- Beretning fra flugtskydningsudvalget
- Regnskab fra flugtskydningsudvalget
- Godkendelse af punkt 6 og 7
- Indkomne forslag
- Valg af bestyrelsesmedlemmer
- Valg af suppleanter
- Valg af revisorer og revisorsuppleant
- Eventuelt
- Forslag om ændring af §5: Bestyrelsen består af mindst 5 og højst 7 medlemmer, der vælges af generalforsamlingen for en 2-årig periode, således at 3-4 medlemmer er på valg i lige år og 2-3 medlemmer i ulige år. Genvalg er tilladt.Der vælges 2 suppleanter, 2 revisorer og en 1 revisorsuppleant for en 2-årig periode. Der er 1 suppleant, 1 revisor og 1 revisorsuppleant på valg hvert år. Genvalg er tilladt.Ved indtrædelse i bestyrelsen sidder den indtrædende suppleant valgperioden ud.Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand og kasserer.Beslutninger inden for bestyrelsen afgøres ved simpelt stemmeflertal, dog skal beslutninger af vital betydning for foreningen forlægges på førstkommende generalforsamling.
- Forslag om ændring af §7: Kontingentet godkendes af generalforsamlingen efter indstilling fra bestyrelsen.Alle medlemskontingenter betales forud en gang årligt og er gældende fra 1. januar til 31. december.Ingen må udøve jagt på foreningens arealer inden kontingentet er betalt. Såfremt et medlem ikke senest 31. december har betalt kontingentet, slettes vedkommende af foreningen og har ingen krav på foreningen.
Alle forslag blev vedtaget.
HK Nicolaisens pokal, hundepokalen og kragepokalen blev ikke uddelt i år.
Pokalen for årets buk gik til Kjeld Oksen.
Under eventuelt fremlagde bestyrelsen et bud på, hvordan man fremadrettet kan tilføre foreningen flere medlemmer ved udvidelse af B-medlemskab. Det affødte en god debat med flere god input fra forsamlingen.
Aftenen blev afsluttet med fiskefileter og snitter
På bestyrelses vegne et stort tillykke til alle prismodtagere.
Af Keen Simonsen